Denne guide tager dig igennem brugen af Erhvervsakademi Aarhus' job- og praktikportal fra oprettelse til deaktivering. Guiden består af følgende steps:

  1. Opret profil
  2. Søg stillinger
  3. Opret jobagent
  4. Rediger/slet jobagent
  5. Rediger profil
  1. Opret profil

Gå ind på www.jobportal.eaaa.dk og klik på LOG IND oppe i højre hjørne.

Du vil nu blive mødt af en login-formular. For at oprette en profil skal du trykke på Opret profil, som du finder lige under Login-knappen.

Indtast nu dine oplysninger, accepter betingelserne og klik på Opret profil. 

For at få adgang til portalen, skal du verificere din bruger. Dette gør du ved at indtaste din skolemail. Klik dernæst på Verificer.

2. Søg stillinger

Når du er logget ind på portalen, starter du på fanen "Find job". Her kan du foretage en søgning baseret på geografi, stillingstype og branche ved at klikke på "Flere søgemuligheder".

Her kan du søge efter ledige stillinger baseret på stillingstyper, fagområde samt geografi.

Klik på pilene eller navnene for at folde menuerne ud og marker de kriterier, som er relevante for din jobsøgning. For at få vist de annoncer, som matcher dine søgekriterier, skal du klikke på "Vis resultater" nede i højre hjørne. 

Hvis du er interesseret i kun at se jobopslag, som også kan søges af ikke-dansktalende studerende, klik da på den grå cirkel under søgefeltet, så den bliver grøn.

Du kan også foretage en fritekstsøgning ved at indtaste søgeord i søgefeltet.

3. Opret jobagent

Du opretter en jobagent ved først at foretage en søgning, og herefter gemme denne som en jobagent. Når der i fremtiden indrykkes nye stillinger, der matcher din gemte søgning, vil du automatisk modtage en mail.
Klik på "Gem som jobagent" oppe i højre hjørne, for at gemme søgningen som en jobagent.

Du har mulighed for at oprette flere forskellige jobagenter - fx en for praktik og en anden for studiejobs. Derfor bedes du navngive din jobagent.
Klik på "Gem jobagent" for at oprette. 

Du kan altid tilgå dine jobagenter under fanen "Mine jobagenter". Det er også her, du kan se en oversigt over de stillinger, som matcher din jobagent. 

4. Rediger og/eller slet jobagent
Under fanen "Mine jobagenter" har du mulighed for at redigere eller slette dine jobagenter. Ønsker du at redigere, klikker du på "Rediger jobagent" nede i venstre hjørne.

Du har nu mulighed for at ændre søgekriterierne for den pågældende jobagent. Når du har foretaget dine ændringer, skal du huske at klikke på "Opdater jobagent" nede i højre hjørne.

Ønsker du at slette din jobagent, klikker du på "Slet jobagent" nederst i højre hjørne under fanen "Mine jobagenter".

Du vil herefter blive bedt om at bekræfte din sletning. Det gør du ved at indtaste "slet min jobagent". Tryk herefter på "Slet jobagent". Når du sletter din jobagent vil du ikke længere modtage mails i forbindelse med jobagenten. 

5. Rediger profil
Ønsker du at redigere eller deaktivere din profil , skal du klikke på "Rediger profil" øverst i venstre hjørne lige under dit navn.  

På denne side kan du foretage generelle profilindstillinger, skifte sprog og ændre dit password. Nederst på siden er der også mulighed for at deaktivere din profil.

Fandt du dit svar?